Afsked

I nat, hvor den blomstrende guldregn er bleg
og månen diset og hvid,
er din mund som brombær, hvis mörke glöd
blev modnet ved midsommertid.
Men en særhed ved brombær,
hvorom du ikke har lært:
för de når deres fulde södme og kraft,
har de mærket en frostnats snært.

De dugslagne nætter i juni er svöbt
i sval og tindrende dis,
- i oktober brænder de stjerner tungt
mod kulde og höstligt forlis.
Og den lærdom har du erfaret,
når vi mödes ved næste Sankt Hans,
at til ingenting glöder hjertet så hedt
som lövfaldets hvirveldans.

Poul Örum
Sommerens genfærd